Ikon af dreng og pigeDin ansøgning må gerne indeholde:

  • Et afsnit om din motivation for at søge job netop hos Regnskabsstyrelsen
  • Et afsnit om dig som person, din uddannelsesmæssige baggrund og dine eventuelt praktiske erfaringer fra tidligere job
  • Et afsnit om dine faglige og personlige styrker set i forhold til stillingsopslag, samt hvilke fordele dine kollegaer vil få ved at ansætte dig

 

Bliv elev eller praktikant

Som elev i Regnskabsstyrelsen bliver du en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Du får tildelt egne opgaver og har samtidig fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du kan sparre med. Dine fremtidige kollegaer står klar til at sørge for, at du får en grundig og spændende elevuddannelse.

I løbet af elevuddannelsen får du et indgående kendskab til Regnskabsstyrelsens mange forskellige arbejdsopgaver, og du vil samtidig få et stærkt netværk med andre elever på tværs af de øvrige styrelser og kommandoer.

Der er tale om en 2-årig kontoruddannelse inden for specialet Økonomi eller Offentlig administration. Uddannelsen vil veksle mellem skoleforløb og praktikophold på arbejdspladsen, hvor du får omsat din teori til praksis. Vi tilrettelægger din uddannelse således, at du er tilknyttet en sektion, så du får indgående kendskab til denne sektions faglige områder. Derudover vil du blive introduceret til andre sektioner, så du får en bredere viden om Regnskabsstyrelsen.

 

Vi søger elever hvert år til september og stillingerne bliver slået op på vores karrieresite.

I forbindelse med din videregående uddannelse kan du komme i praktik ved Regnskabsstyrelsen, hvor du får et indgående kendskab til forskellige arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne afhænger af hvilken sektion dit praktikforløb foregår i.

Du vil få tilknyttet en praktikansvarlig og fastlagt en praktikplan, som på overordnet niveau vil beskrive dit praktikforløb og dine arbejdsopgaver.
Du vil komme til at arbejde i et miljø med dygtige og specialiserede kollegaer, hvor der er mulighed for faglig sparring.

Vi søger praktikanter fra uddannelserne til finansøkonom, financiel controller, finansbachelor og administrationsbachelor. Vi søger praktikanterne hvert forår og efterår. Stillingerne vil blive slået op på UCN's jobportal, og du kan også følge med på vores LinkedIn og Facebook profiler. 

Vi modtager desværre ikke uopfordrede ansøgninger, men vil gerne opfordre dig til at holde dig orienteret gennem LinkedIn og Facebook samt på vores Karrieresite.

Sidst opdateret 26. juni, 2025 - Kl. 14.18