Om Regnskabsstyrelsen
Regnskabsstyrelsen har hjemme i Hjørring, hvor der i alt er ca. 250 ansatte med mange forskellige kompetencer og baggrunde.
Vi har brug for de mange kompetencer og baggrunde, fordi vi forsyner hele Forsvaret med standardiserede løsninger på en række administrative services, herunder bl.a. bogføring, betalinger samt rejse- og lønadministration. Vi varetager og sikrer den samlede regnskabsvirksomhed i koncernen, og som administrativt videnscenter bidrager vi løbende til koncernens forretningsmæssige udvikling på vores kompetenceområder.
Mål- og resultatplan
Med afsæt i mission og vision udarbejdes en ”Mål- og resultatplan” for hver styrelse. Mål og resultatplanen indeholder:
- Et strategisk målbillede udarbejdet i dialog mellem styrelsen og departementet.
- Målbilledets nedbrydning til konkrete mål.
Engangsvederlag gives for en ekstraordinær indsats på baggrund af departementschefens vurdering af direktørens samlede resultater opnået i 2024, herunder vurderingen i forhold til de opstillede mål i styrelsens mål- og resultatplan. Udmøntning til vederlag for resultater til Regnskabsstyrelsens direktør opnået i 2024 udgør 60.000 kr.
Sidst opdateret 21. maj, 2025